American Israel Public Affairs Committee

Forsvarsminister Leon Panetta holder tale ved AIPAC-konference i 2012

American Israel Public Affairs Committee (oftest forkortet AIPAC) er en organisation, der har som formål at udføre lobbyarbejde til fremme af Israels interesser i amerikansk politik. Den blev grundlagt i 1953 af Isaiah L. «Si» Kenen. AIPAC's oprindelige navn var American Zionist Committee for Public Affairs.

AIPAC er regnet som en af de største og mest indflydelsesrige organisationer i USA. Tidsskriftet Fortune rangerede i perioden 1997-1999 AIPAC, som nummer to på en liste over de mest magtfulde interessegrupper i USA.[1] AIPAC har ca. 100.000 medlemmer, og det er en stor organisation med bred folkelig opbakning. Den kan således påvirke, hvem der får tildelt politiske embeder i USA, både gennem demokratiske valg og nomineringsprocesser. Dette sker ofte ved at politiske kandidater søger økonomisk støtte fra større organisationer. AIPAC har allierede i både Republikanerne og Demokraterne, men Demokraterne anses for at være det parti, der mest er påvirket af AIPAC's økonomiske støtte.[2] AIPAC-repræsentanter afvikler årligt over 2000 møder med medlemmer af Kongressen. AIPAC påvirker blandt andet politikere ved at matche et AIPAC-medlem med et medlem fra kongressen med fælles interesser med et medlem af kongressen.[3] Derudover arrangerer AIPAC ture til Israel for politikere og besøger skoler for at opnå sympati for Israel blandt studerende.[4][5]

USA bidrager årligt med 3,8 milliarder dollars (ca. 26,4 milliarder kroner) i militær bistand og anden bistand til Israel. Fra 1974-2002 var Israel den største modtager af amerikansk bistand.[6] Siden 1972 har USA brugt sit veto i FN's Sikkerhedsråd 40 gange for at forhindre beslutninger, der enten fordømmer påståede israelske krænkelser eller støtter den Palæstinensiske sag. Efter 11. September 2001 formodes det, at AIPAC har fået større støtte fra konservative kristne, som anser Israel som det Hellige Land, og konflikten i Mellemøsten som et afgørende slag i krigen mod terror. Folk, der forsvarer amerikansk støtte til Israel hævder, at Israel er regionens eneste demokrati og at nabolandene er en trussel mod Israels eksistens.

  1. ^ Kurtzman, D (11. november 1998). "AIPAC listed 2nd most powerful group on Fortune list". Jewish News of Greater Phoenix (engelsk). Arkiveret fra originalen 16. juni 2001. Hentet 4. november 2011.
  2. ^ "Why This Swing-State Democrat Is Going After Netanyahu's Most Powerful Ally in D.C." (engelsk). Slate Magazine. Hentet 18. december 2023.
  3. ^ Bruck, Connie (1. september 2014). "Friends of Israel". The New Yorker (engelsk): 53. Hentet 9. september 2014. AIPAC representatives tried to match each member of Congress with a contact who shared the congressman's interests. If a member of Congress rode a Harley-Davidson, AIPAC found a contact who did, too. The goal was to develop people who could get a member of Congress on the phone at a moment's notice.
  4. ^ Bruck, Connie (1. september 2014). "Friends of Israel". The New Yorker (engelsk): 53. Hentet 9. september 2014. Soon after taking office, Baird went on a "virtually obligatory" trip to Israel: a freshman ritual in which everything—business-class flights, accommodations at the King David or the Citadel—is paid for by AIPAC's charitable arm. The tours are carefully curated. "They do have you meet with the Palestinian leaders, in a sort of token process", Baird said. "But then when you're done with it, they tell you everything the Palestinian leaders said that's wrong. And, of course, the Palestinians don't get to have dinner with you at the hotel that night."
  5. ^ Usa, Ibp (2. juni 2019). Jewish Lobby in the United States Handbook: Organization, Operations ... (engelsk). International Business Publications. s. 26. ISBN 978-1-4387-2611-3. (Webside ikke længere tilgængelig)
  6. ^ "How Much Aid Does the U.S. Give to Israel?". usnews.com (engelsk). 10. oktober 2023. Hentet 18. december 2023.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search